Der er åbent for tilgang af nye klienter nu
Livet er en rejse
Forestil dig at alt, du har mødt og mærket i dit liv indtil nu, er proppet ned i en kuffert, som du har med dig overalt, hvor du går.
Din kuffert bugner af oplevelser, følelser og indtryk, der oftest blot er lagt ned i kufferten i løbet af rejsen, og på et tidspunkt er den blevet tung, uhåndterbar og ubalanceret. Det er muligvis enkelte elementer, som optager plads og ligger på tværs.
Her er det, at du og kufferten ruller ind over dørtrinnet til mig, så vi sammen kan undersøge kuffertens indhold, få mærket efter og sorteret ud i, hvad du skal have med videre.
Din kufferts indhold er blandet. I samarbejde med mig kan du få øje på det, du er vokset fra, og det som aldrig var helt komfortabelt for dig, selvom det måske i sin tid var en bekostelig anskaffelse. I takt med at vi tømmer kuffertens lommer og gemmer, får du øje på det, der er værdifuldt, elsket og holdbart. Det du anvender igen og igen, fordi det lige er dig, og ikke mindst det, du vil af med, fordi det vejer for meget og fylder i kufferten og dermed besværliggør din videre rejse.
Herefter kan du pakke kufferten igen med en ny bevidsthed om og et bedre overblik over, hvad du har med i bagagen, og hvad du har brug for. Nu med plads og rum til nye opdagelser og oplevelser i livet.
"Jeg har gennem længere tid været i terapi hos Anna-Lene. Det var grænseoverskridende at skulle dele mine følelser, oplevelser og opvækst med et andet menneske. Og det blev hurtigt en befrielse og en læring om mig selv, og selvfølgelig også krævende at skulle forholde sig, til det som var “gemt væk”. Anna-Lene formår hurtigt at gøre rummet trygt, med hendes ro, indlevelse og forståelse for mig og mine oplevelser og hendes stærke faglige fundament, det var afgørende for at jeg kunne finde tryghed og turde være sårbar. Derudover har Anna-Lene en evne til at koble fortiden til nutiden sammen og oversætte oplevelser og følelser til forståelse. Alt dette har gjort, at jeg er blevet klogere, på mine egne reaktions mønstre og dermed kunne registere og forandre handlemønstre. Jeg har fået en større bevidsthed og tro på mine oplevelser og forståelse af mig selv. Det har været den fineste gave jeg kunne give mig selv."
kvinde, 49 år
"Jeg var startet på 2.g - gymnasiets hårdeste år - og netop ude af et meget belastende forhold. Det var meget rart at have én, som jeg kunne dele mine oplevelser med. Presset blev mindre, samtidig med at jeg udviklede mig både personligt og emotionelt. Det har været en fantastisk oplevelse. Du har været virkelig god til at give mig tid og plads til mine tanker og følelser. Jeg har lært MANGE ting om mig selv i løbet af de sidste par år. Jeg har bl.a. lært at blive i nuet og holde styr på mine tanker, når de bliver for meget. Du har bl.a. hjulpet mig med at komme igennem to break-ups, hvilket har været livreddende! Vigtigst af alt har jeg fået mere selvtillid og selvværd, og lært om forskellen på de to."
Mand, 20 år
"Jeg opsøgte terapi da jeg gerne ville lære mig selv og mine følelser bedre at kende. Det har hjulpet virkelig meget at tale med Anna-Lene, jeg har fået et andet syn på sammenhængen og følelserne bag hvordan jeg har det. Jeg er blevet klogere på hvorfor jeg føler og reagerer som jeg gør, og har fået en masse hjælpsomme værktøjer med mig. Nu kan jeg øve mig, og gøre noget konkret, i stedet for kun at få forståelsen."
Kvinde, 19 år
"Jeg havde mange ting som fyldte, og jeg følte mig fastlåst i de samme negative tankemønstre - og havde brug for en til at lytte og tale med. Det har været virkelig rart og givende at tale med Anna-Lene. Jeg har følt mig meget forstået og hun har skabt et trygt rum - hvor der både er plads til de større og mindre ting som fylder. Jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv, og mærke efter hvad jeg har brug for. Jeg er blevet klogere på mine følelser og reaktioner - hvilket har givet mig bedre forudsætninger for at håndtere svære situationer som jeg kunne stå overfor."
Kvinde, 19 år
Dit første besøg
I din første session bruger vi tid på at skabe et trygt rum. Jeg fortæller lidt om, hvordan jeg arbejder, og jeg lærer dig at kende. Du fortæller, hvorfor du er kommet, og hvad der fylder hos dig. Vi sætter sammen et mål for hvad vi overordnet set arbejde med.
Dit næste besøg
Selvom vi har et fællesmål for terapien, er udgangspunktet for en session altid:
‘Lige nu’.
Problematikker opstår ud af det blå, måske fylder et skænderi fra i går, så er det her, vi starter.
Hvor ofte mødes vi?
For at få det bedste flow i forløbet, anbefaler jeg at du kommer hver eller hver anden uge i starten. En vigtig del af terapien er det arbejde der sker mellem sessionerne, hvor du mærker, reflekterer og evt. gør brug af redskaber vi har talt om.
Er det bare mellem os?
Ja, du kan være helt sikker på at alt hvad vi taler om, bliver mellem os. Her er et rum hvor ingen følelser er for meget eller forkerte. Jeg hverken bedømmer eller dømmer, og jeg har selvfølgelig tavshedspligt. Jeg har, som alle terapeuter, også underretningspligt, hvad det vil sige, kan du læse mere om her.
Kan du ringe til mig?
Skriv til mig på hej@riberterapi.dk, send mig en sms på telefonnummer 20 72 57 57 eller ring til mig for at bestille tid. Jeg svarer ikke telefonen mens jeg sidder med klienter, men læg en besked eller send en sms hvis jeg ikke tager den, så ringer jeg tilbage så snart jeg kan.
Aflysning af et besøg
Afbud skal helst ske senest inden kl. 9.00 dagen inden aftalen, ellers skal der betales den fulde pris. Der kan meldes afbud ved at sende en sms til 20 72 57 57 eller ved at sende en mail til hej@riberterapi.dk
Til dig, der er mellem 18 og 25 år
Jeg arbejder ofte og meget gerne med unge mennesker, der leder efter en ny forståelse af det, de står midt i, eller mangler hjælp til at overkomme en svær situation.
Jeg tilbyder et neutralt og professionelt samtalerum om det, der er på spil, hvis du lige nu føler dig utilpas i livet eller i dig selv.
Når du får sat ord på det, du oplever, tænker og føler i et frit rum uden forpligtelser, får du samtidig hjælp til at bearbejde en svær tid eller situation, så den ikke udvikler sig til en længere og dybere problematik.
Måske har du blot brug for et pusterum eller en kærlig hånd i ryggen gennem en svær periode?
Samtalerummet giver dig mulighed for at gå på opdagelse i og lære dig selv bedre at kende. Du får øje på dine ressourcer og på de steder, hvor du ind imellem spænder ben for dig selv. Undervejs opnår du en ny forståelse og accept af, hvordan du er i verden, hvad du har brug for, hvordan du giver udtryk for det, og ikke mindst hvordan du bliver bedre til at sætte grænser og passe på dig selv.
Ingen er bedre til at løse den opgave end dig, og vi går nysgerrigt på opdagelse i den sammen.
Nada er øreakupunktur, 5 nåle i hvert øre, som kan give ro i kroppen og lade hjernen få en pause. Nålene bliver siddende i 45 minutter, mens du vender dit fokus indad, og kroppen slapper af. Nada er en non-verbal behandling til beroligelse af nervesystemet, hvilket betyder at du ikke behøver at være i et terapeutisk forløb for at få gavn af behandlingen.
NADA har til formål at virke beroligende både mentalt og fysisk, og har en positiv effekt på angst, psykisk og motorisk uro, stress, tankemylder, søvnproblemer og lette depressive symptomer. Nålene kan også være en god støtte ved medicin udtrapning og dæmper abstinenser. NADA-metoden rummer et meditativt element. Målet er, at du får kontakt til dig selv og egne ressourcer.
Nada kan med fordel anvendes i forbindelse med terapi, bedst lige før samtale, men ellers lader vi nålene gøre deres arbejde under samtalen. Her kan du opleve at effekten af samtalen øges, og at vejen til væsentlige temaer bliver kortere, da kroppen kan acceptere og rumme mere.
Nada er effektiv som en enkeltstående behandling, og har en effekt på ca.24-36 timer. Et længere forløb (f.eks. 2 gange om ugen.10 - 20 behandlinger i alt), vil have en længerevarende effekt.).
Mit navn er Anna-Lene Riber. Jeg er født i 1969, og jeg er uddannet psykoterapeut fra EFT Instituttet i København.
Min praksis ligger på Frederiksberg.
Privat er jeg gift med min britiske mand, og vi har to efterhånden voksne børn.
Udover at være psykoterapeut, arbejder jeg som professionel fotograf, og jeg har derfor stor erfaring i at skabe en god atmosfære og et trygt rum.
Jeg har boet en del af mit liv i England, og taler sproget flydende. Det betyder, at jeg kan tilbyde terapi på engelsk for dig, som ikke har dansk som første sprog, eller af andre grunde finder det engelske sprog nemmere.
Jeg har personlig erfaring som pårørende til familiemedlemmer på autismespektret og kender til, hvordan det kan påvirker en familie på godt og ondt.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut Forening og kan derfor kalde mig psykoterapeut MPF. Det betyder, at jeg lever op til en række kvalitetskriterier, hvad angår min uddannelse og erfaring som psykoterapeut.
Jeg modtager jævnligt supervision og efteruddanner mig løbende inden for psykoterapi.
Samtaleterapi 75 min 700 kr
Samtaleterapi ung 75 min 480 kr
Nada
I forbindelse med terapi gratis.
Ene behandling - 100kr pr gang
Grupper: ved mere end 4 pers. 75kr pr pers.
Adresse:
Du finde mig på denne adresse:
Martensens Alle 6. kld. 1828 Frederiksberg
Aflysning:
Ved udeblivelse eller afbud senere end kl. 9.00 dagen før din aftale, betales det fulde beløb.
Ring eller send en sms på 20725757.
Betaling:
Via Mobilpay på nr. 929286 eller kontant - altid ved start eller afslutning af sessionen.
Hvordan finder du mig med offentlig transport?
Metro: M3. Frederiksberg Allé station. Herfra er der ca. 2 minutter på gåben.
Bus: 1A, 7A og 9A - stå af så tæt ved Frederiksberg Allé Metro station som muligt.
Parkering:
Der er mulighed for at parkere på Martensens Allé, sidegaderne og Frederiksberg Allé. Det er desværre ikke muligt at parkere gratis, så husk at sætte din parkeringsapp. Giv gerne dig selv god tid, da det kan være svært at finde parkering alt efter dag og tidspunkt.